Du kender det sikkert godt, dit flotte trægulv er lige pludselig ikke så flot som det var. Et trægulv er smukt, men det er desværre også meget modtageligt over ridser, der kan komme på mange forskellige måder.

Det kan være du har haft kvindelige gæster, der har haft spidse stilletter på, det kan også være, at der har siddet nogle små sten under en sko. Alt sammen noget der kan sætte sine tydelige mærker i gulvet.

Hvad kan du selv gøre?

For det første kan du naturligvis bede dine gæster om at tage skoene af, inden de kommer ind i huset, men hvis skaden allerede er sket, hjælper dette råd naturligvis omtrent lige så meget som at råbe under vand.

Vand og varme hjælper

Som de fleste nok er klar over, så er træ et levende materiale, også selvom det ligger i vores hus som brædder. En af de ting der kan hjælpe med at fjerne småridser i et gulv er vand. Fugt et klæde (viskestykke eller lignende) med lunkent vand, læg det ovenpå der hvor skaden er sket. Vælg et hvidt viskestykke så slipper du for at det eventuelt smitter af på gulvet.

Der er herefter to muligheder du kan prøve. Enten kan du lade viskestykket ligge på ridsen en dag eller to og lade vandet trække godt ned i. Alternativt kan du med et strygejern stryge på klædet MED ærene i træet, dette kan få træet til at rejse sig og dermed udjævne ridsen i gulvet.

Når vandet trænger ind i træet så udvider fibrene sig, og er der tale om en lille ridser, kan den i mange tilfælde forsvinde.

Hvornår hjælper vand ikke?

Ovenstående råd kræver at gulvet ikke er lakeret, da vandet ikke har nogen effekt på et lakeret gulv, da det ikke trænger gennem der.

Så har du fået en større ridse i et gulv der er lakeret, er du nødt til at have få lavet en afslibning af gulvet og herefter få det lakeret igen, hvilket i mange tilfælde ikke er noget du selv bør give dig i kast med, medmindre du er meget sikker på, hvad du laver.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here