Kapok er et naturmateriale, som har været brugt i Asien og Sydamerika i mange år. I de seneste år har det spredt sig til vores del af verden, hvor det især bruges til dyner, puder og madrasser.

Der er mange fordele ved at købe sengeudstyr, og i særdeleshed dyner, af kapok. Det er dog stadig er relativt ukendt materiale herhjemme, så denne artikel er til dig, der ikke lige har helt styr på, hvad kapok er.

Sund og behagelig

En af fordelene ved kapok er, at fibrene naturligt er vandskyende, så bakterier og støvmider kan ikke leve i dynen. Det gør dynen astma- og allergivenlig og dermed sundere, uanset om I har allergier derhjemme eller ej.

Kapokfibrene består af 80 % luft, så en kapokdyne er meget isolerende. I modsætning til dun- og fjerdyner, som er rigtig gode til at holde varmen inde, er kapok dog også temperaturregulerende, så det bruger isolationsevnen til at afspejle kroppens temperatur. På den måde bliver temperaturen reguleret i løbet af natten og afhængigt af sæsonen, så du ikke får det for varmt om natten. Køber du en kapokdyne til dit barn, er dette især praktisk, så barnet sover dybt og roligt om natten og ikke sparker dynen af.

Bæredygtig produktion

Kapok har de samme egenskaber som andre fiberdyner – det er bare et naturmateriale i stedet for. Kapokfibrene findes i store frøkapsler på vilde kapoktræer i regnskoven. Kapslerne høstes manuelt uden at fælde træet, så regnskoven tager ikke skade af høstningen. Derfor er fremstillingen af kapok meget bæredygtig og i øvrigt CO2-neutral. Fordi træerne er vilde, bruges der ikke nogen kemikalier i processen, så kapokfibrene er 100 % økologiske. Derfor bør du også købe en kapokdyne af økologisk bomuld, så hele dynen er økologisk og bæredygtig. Det er nemlig sundere for både dig og miljøet, at der ikke er postet en masse kemikalier i stoffet under produktionen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here